Vandværket indvinder fra 2 indvindingsboringer, som ligger på vandværksgrunden.
Der er separate råvandsledninger til vandværket, med en samlet råvandskapacitet på 70 m³/t.
Den nyeste boring er etableret i 2024 og er taget i brug i Juni 2024. Råvandet har en god kvalitet. Råvandet bliver først iltet via rislebakker og løber ned i en råvandstank.
Herefter vandbehandles det i to parallelle trykfiltre med en rensekapacitet på ca. 20 m³/t og med en transportpumpe af ca. samme størrelse.
Vandet ledes til rentvandstank, som ligger ovenpå vandværksbygningen, som en højdebeholder. Indeholder 40 m³.
Vandet udpumpes via et frekvensstyret udpumpningsanlæg med en samlet kapacitet på 36 m³/t.